M O L Y B D Æ N

=================

 

Molybdæn (Mo) er nr. 42 i det periodiske system i klasse med krom og wolfram.

I vores organisme er der 9-15 milligram molybdæn, der især findes i lever, nyre, binyre, bugspytkirtel og milt, men molybdæn indgår i skelet, blod, hud og generelt i alt væv.

 

Molybdæn optages i tarmsystemet, fordeles hurtigt overalt i organismen, og det udskilles relativt hurtigt via urin, afføring og sved. Hos voksne er opholdstiden for molybdæn ca. 22 minutter i plasma, ca. 48 timer i tarmsystemet og ca. 60 døgn i leveren. Skelettet virker som depot.

 

Et lavt niveau af molybdæn er ikke sjældent. Et lavt niveau kan give symptomer som urinsyregigt, anæmi, anorexi, træthed, kræft, synsproblemer, hurtig puls, hurtig vejrtrækning, reduktion af bevidstheden. Total mangel er død..

 

Hos voksne er molybdæn målt i serum til 0,012-0,034 ng/g

 

En lavdiæt for molybdæn fører til et lavt niveau for urinsyre i serum og til forøget udskillelse af xanthin, der kan afsættes som stendannelse, f. eks. i nyrerne.

 

I normal føde indtages ca. 300 mikrogram per dag. Hvis der indtages mere, end der er brug for, udskilles dette med urinen.  En stor indtagelse på mere end 1 milligram (1000 mikrogram) kan give anledning til pludseligt opståede og forbigående gigtsmerter i et led. Molybdæn i stor mængde er giftigt, den letale dosis ligger på over 100 milligram per kilo legemsvægt.

 

Ved stor indtagelse af molybdænrig kost kan molybdæn bortjage kobber og jern fra organismen og derved skabe anæmi.

 

Molybdæn er co-enzym for mindst fire vigtige enzymer:

 

  1. Xanthin oxidase, der katalyserer oxideringen af puriner til urinsyre.
  2. Aldehyd oxidase, der katalyserer oxideringen af kulhydrater og aldehyder, bl.a. acetaldehyd, som dannes af ethylalkohol.
  3. Sulfit oxidase, der katalyserer sulfit til sulfat.
  4. Nitrat reductase, der katalyserer omdannelsen af nitrit til nitrat.

Da molybdæn er en vital bestanddel (co-enzym) af de nævnte 4 enzymsystemer, betyder det, at molybdæn er nødvendigt for bl.a.

  1. dannelsen af xanthin og urinsyre
  2. frigivelsen af jern fra leverens depot
  3. kulhydratmetabolismen
  4. omsætningen af alkohol
  5. afgiftningen af sulfit
  6. uskadeliggørelsen af nitrosaminer, der kan forårsage kræft i spiserør, tyktarm og mave
  7. afhjælpning af anæmi, forudsat at jern er til stede i leverens depot

Urinsyre er betegnet som proteinernes affaldsprodukt.
Men urinsyre er ikke et affaldsprodukt i betydningen et værdiløst produkt.
Urinsyre er en kraftig antioxydant og derfor vigtig for organismen (der går ikke noget til spilde!), idet den beskytter celler og væv mod skader fra frie radikaler af ilt og hydroksyl. Denne beskyttelse forebygger for det første slid og forældelse af vævene, og for det andet forebygger den sådanne sygdomme, der forårsages af frie radikaler.

HER  FINDES  MOLYBDÆN 
=======================

Mangel på molybdæn forekommer ved et kostvalg, der er fattigt på molybdæn og/eller et kostvalg, som belaster og reducerer organismens beholdning af molybdæn.

1 mcg (mikrogram) = 1 milliontedel af et gram.

100 gram  sojamel                 indeholder             180 mikrogram molybdæn
100    -      rødkål                          -                      120         -                -
100    -      hvide bønner               -                      100          -                -
100    -      brunt naturris              -                        80          -                -
100    -      kartofler                      -            fra 5 til 85         -                 -
100    -      tørrede ærter               -                         70         -                 -
100    -      spinat                          -                         50         -                 -
100    -      grønne bønner             -                         43         -                 -
100    -      fuldkornshvedebrød    -                         31         -                 -
100    -      svinekød                      -                         27         -                 -

Indholdet af molybdæn i det enkelte levnedsmiddel afhænger af molybdænindholdet i den jordbund,
hvorfra levnedsmidlet kommer, og der kan være forskelle.

I dagligvarehandelen findes kosttilskud med multimineraler, som indeholder molybdæn i forskellige mængder fra 45 mcg til ca. 200 mcg som daglig dosis. For at få det ønskede tilskud af molybdæn, må man ikke tage flere tabletter om dagen, for derved risikerer man at få for meget af de øvrige vitaminer og mineraler, og det kan være meget skadeligt.

Der findes et kosttilskud ”Molyb-Plus”, som i dråbeform indeholder et rent molybdænsalt i sterilt vand. Dette produkt er meget velegnet til forøgelse af molybdæn-niveauet uden at der tilføres andre stoffer. ”Molyb-Plus” findes på nettet: www.molyb-plus.com

Hvornår er det nødvendigt at indtage mere af molybdænrige produkter?

        - Når man spiser industrielt forarbejdede varer
        - Når man spiser sukkerprodukter, drikker øl og spiritus
        - Ved påvirkning af frie radikaler.
        - Ved belastning med kemikalier
        - Ved forstyrrelser i tarmfloraen
        - Ved behandling med vanddrivende medicin.
        - Ved betændelse i tarmsystemet eller andetsteds
        - Ved urinsyregigt, impotens, anoreksi, kræft, allergi

Mangel på molybdæn giver mulighed for et eller flere problemer, f. eks. funktionsforstyrrelse i nerver og hjerne, hurtig puls, kortåndethed, natteblindhed, opstemthed, mavekrampe, urinsyregigt,
impotens, kvalme, ildebefindende, diarré, åndedrætsbesvær, anoreksi, uklarhed, kløe, hævelser, hu-mørsvingninger, kræftsygdomme, hudinfektion, betændelse i slimhinder og tarme, allergi.

Hvis vi hver dag indtager en tilstrækkelig mængde af molybdænrige produkter, vil udgifterne til vort sundhedssystem styrtdykke.